Professionel fodboldspiller tiltalt for seksuelt overgreb: Tvang kvinde til oralsex

Arkivfoto

En professionel fodboldspiller er toradag blevet tiltalt for at have begået seksuelt overgreb på en kvinde, samt at have krænket to andre kvinder. Han nægter sig skyldig.

Det fremgår af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Da manden er beskyttet af navneforbud, er det ikke muligt at komme nærmere ind på hans navn, eller den fodboldklub, han spiller for.

I anklageskriftet fremgår det, at manden har tvunget en kvinde til oralsex, befølt hende på brysterne og forsøgt at tvinge kvinden til samleje på Hotel Imperial i København i april måned

LIGE NU LÆSER ANDRE: INFLUENZASMITTEN ER FORDOBLET PÅ TRE UGER

Manden er, ifølge anklageskriftet, også tiltalt for at have krænket to kvinder, hvor han har forsøgt at kysse den ene flere gange og rørt hende på låret.

Den anden kvinde er angiveligt blevet taget på brysterne, kysset på munden og blevet taget på låret af den tiltalte.

Manden har været i politiets varetægt i en måned, før han blev løsladt i oktober. Anklageren kærede dengang løsladelsen til landsretten, som også besluttede at lade manden gå.

Nu skal Københavns Byret behandle tiltalen, men det er endnu uvist, hvornår det vil finde sted i det nye år.