Politiet efterlyser mistænkt hjemmerøver: Kan du genkende ham?

Københavns Vestegns Politi efterlyser manden på billedet i forbindelse med en sag om hjemmerøveri i Herlev.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Hjemmerøveriet har fundet sted på Højbjergvej i Herlev den 3. januar kort før klokken 00.54.

Manden beskrives som:

  • Mand
  • 170-180 cm,
  • Kropsbygning: almindelig/robust,
  • Hårlængde: Kort,
  • Talte: Engelsk,
  • Iført: jogging-/træningstøj med hætte på trøjen og kondisko.
  • Medbragte: skuldertaske og lygte/telefon (der kan ses lyse i venstre hånd).

”På baggrund af efterforskning, vurderer vi, at personen på billederne har relation til sagen, idet det endnu ikke kan udelukkes, at røveriet er foretaget i forening, hvor personen på billederne kan være selve gerningsmanden eller have været vagtpost eller lignende. Billederne er ikke af bedste kvalitet, men vi håber at offentligheden kan give os info om manden på billederne”, siger politikommissær Søren Andersen.