Politiet bekræfter: ‘Ukendt antal børn’ involveret i alvorligt frontalsammenstød

Politiet bekræfter nu, at et ‘ukendt antal børn’ er involveret i den alvorlige trafikulykke, der er sket i Frederiksværk

I alt otte personer er fredag aften kort efter klokken 21 blevet kvæstet i en voldsom ulykke på Hundestedvejen i Frederiksværk. To af dem er i kritisk tilstand.

I ulykken er tre biler involveret, og politiet arbejder ud fra en teori om, at der er tale om et frontalsammenstød.

Nordsjællands Politi oplyser til TV 2, at et ‘ukendt antal børn’ er impliceret og blandt de kvæstede.

Tidligere på aftenen fortalte kilder til Presse-fotos.dk, at de to personer i livsfare er børn.

Nordsjællands Politi vil dog ikke gå nærmere i detaljer om tilstanden på de børn, der er involveret.

Flere ambulancer, lægebiler og en lægehelikopter har været til stede ved ulykkesstedet.

Vejdirektoratet oplyser, at Hundestedvejen vil være lukket til ud på natten. Det sker blandt andet, fordi en bilinspektør arbejder på stedet.

SE OGSÅ: RETTEN IDØMMER 32-ÅRIGE MATHIAS PEDERSEN FORVARING I VANVITTIG SAG