Minister afsætter millionbeløb til nødlidende institution

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Undervisningsminister Magnus Heunicke afsætter nu midler på finansforslaget for 2027 til en FGU-institution. Ifølge ministeriet har den pågældende institution været økonomisk udfordret gennem flere år.

Landets FGU-institutioner hjælper unge forskellige stedet i Danmark med at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.

I Københavnsområdet er det helt konkret FGU Hovedstaden, der har ansvaret for at løfte den opgave.

Men netop den institution har haft økonomisk vanskeligheder i flere år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Magnus Heunicke. Foto: Folketinget – Fotograf: Marie Hald.

FGU Hovedstaden er landets næststørste FGU-institution med omkring 550 elever.

Ifølge Undervisningsministeriet skyldes de økonomiske udfordringer, at der er sket et fald i elevtal, ligesom, at der er høje bygningsomkostninger i hovedstadsområdet.

Det betyder også, at institutionen er konkurstruet i 2028, hvis der ikke findes en løsning.

De økonomiske problemer er så voldsomme, at undervisningsminister Magnus Heunicke nu har besluttet at afsætte et tilskud til FGU Hovedstaden på finanslovsforslaget 2027.

Det oplyser Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeriet skriver videre, at der konkret afsættes et tilskud til institutionen på 6,7 millioner kroner i 2027, 5,6 millioner kroner i 2028, 6,7 millioner kroner i 2029 og 6,7 millioner kroner i 2030.

Midlerne skal ifølge ministeriet sikre, at de unge, der har behov for FGU i København, fortsat kan starte på uddannelsen i mange år i fremtiden.

Millionbeløbet skal desuden give institutionen ro i økonomien, så der bliver bedre mulighed for at finde en langsigtet løsning.

”Vores FGU-institutioner gør en kæmpestor forskel for unge, der har brug for lidt ekstra hjælp både fagligt og socialt, inden de er klar til det næste skridt i livet. Det er meget vigtigt, at vi har et bredt udbud af institutionerne i hele landet, så alle unge får den mulighed. Det gælder også i København. Derfor afsætter vi nu et tilskud til FGU Hovedstaden, så institutionen får mulighed for at finde en permanent løsning for deres økonomi,” siger undervisningsminister Magnus Heunicke.

En forberedende institution

FGU er samarbejds- og interesseorganisation for alle Danmarks 27 institutioner for forberedende grunduddannelse.

En forberedende grunduddannelse er for personer under 25 år, der ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Ifølge UddannelsesGuiden består uddannelsen først af et introduktionsforløb.

Herefter kan man vælge mellem de tre uddannelsesspor, der er ‘Almen grunduddannelse (agu)’, ‘Produktionsgrunduddannelse (pgu)’ og ‘Erhvervsgrunduddannelse (egu)’.

Uddannelsen kan bruges til at gøre personerne klar til at påbegynde en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller at komme i job.

Samtidig kan man blive mere afklaret med, hvem man er som person, hvad man interesserer sig for, så man kan træffe det valg, der passer bedst til en selv.

Annonce
Annonce
Annonce