Det var en intet mindre end forfærdelig ulykke, der kostede en 26-årig mand livet på en landevejsstrækning. I forbindelse med uheldet opstod der en brand. Nu fortæller politiet, hvad der gik forud for den unge mands tragiske død.
Politi og redning rykkede i slutningen af juli ud til en helt forfærdelig ulykke.
På stedet kunne det, der tidligere var en personbil, ses ligge fuldstændig ødelagt og ugenkendelig i grøften.
Ifølge meldinger fra stedet var bilen først forulykket, hvorefter den var brudt i brand.
Bag rattet sad en 26-årig mand, der mistede livet som følge af den alvorlige ulykke.
Mandag oplyser politiet, hvad der gik forud fra dødsulykken.
(Artiklen fortsætter under billedet)


Bilinspektørens undersøgelser af ulykken er nu færdiggjort.
Konklusionen fra Midt- og Vestjyllands Politi lyder ifølge TV Midtvest, at det var alt for høj fart og uopmærksomhed, der var skyld i ulykken på Skyggevej ved Ikast.
“Vi formoder, at ulykken skyldes en kombination af høj hastighed og uopmærksomhed,” siger politiassistent og fagkoordinator Gert Svendsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til mediet.
Bilinspektøren fandt ingen fejl på køretøjet eller vejens udstyr i forbindelse med undersøgelserne.
Den 26-åriges pårørende er underrettet om undersøgelsernes konklusioner.
Ifølge TV Midtvest væltede bilen om på siden under uheldet. Også bilens motor blev slynget ud af motorhjelmen, og efterfølgende brød den i brand.
Ulykken skete den 29. juli i år.



