Opdatering nederst i artiklen.
Mandag formiddag er politiet til stede ved en mystisk aktion, hvor de undersøger et mistænkeligt forhold.
Klokken 09:17 løb meldingen ind, hvor politiet kom med en kryptisk besked.
Meldingen går på, at de lige nu er i gang med aktion, hvor de undersøger et mistænkeligt forhold, og for nu ikke kan melde mere ud.
Det skriver de på Politi Update.
(Artiklen fortsætter efter billedet)


“Vi er i øjeblikket til stede på E. Hansens Vej i Esbjerg, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. Vi opdaterer hurtigst muligt.”
Sådan lyder meldingen fra Syd- og Sønderjyllands Politi mandag.
Politiet oplyser ikke yderligere, hvad de laver på adressen.
Presse-fotos.dk’s udsendte fortæller, at et større område er afspærret og mindst en person er blevet kørt til væk iført DNA-dragt.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Klokken 10:46 oplyser politiet på Politi Update, at fortsat er til stede på adressen, og at vejen vil være spæret i nogle timer endnu.
Billeder fra stedet viser nu politihunde og politifolk i dna-dragter som efterforsker på stedet.
Politiet: Mand fundet dræbt
Politiet fortæller i en pressemeddelelse, at de klokken 07:52 modtog en anmeldelse om en død person på E. Hansens Vej i Esbjerg.
Ved patruljens ankomst kunne politiet konstatere, at en 37-årig mand var afgået ved døden.
Politiet fortæller, at de efterforsker dødsfaldet som et drab med bistand fra Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) og Retsmedicinsk Institut.
Politiet traf på adressen en 39-årig mand, som klokken 08.00 blev anholdt og sigtet for manddrab.
De pårørende til den afdøde mand er underrettet.
Den 39-årige mand fremstilles tirsdag klokken 07.45 i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.
”Vi vil også meget gerne i kontakt med andre personer, som har været vidne til noget, der kan være relevant for vores efterforskning,” siger vicepolitiinspektør Sønke Iwersen, Syd- & Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Se alle billederne her.






