Politi knuste glasdør: – Vi leder efter en person

Københavns Politi var onsdag aften nødt til at knuse en glasdør på Amagerfælledvej i et forsøg på at lede efter en savnet person.

“Vi fandt ikke personen, og nu forsøger vi så at reparere glasdøren, som er hoveddøren til lejligheden,” siger vagthavende ved Københavns Politi, Henrik Brix, til presse-fotos.dk

Han kan ikke sige meget om den person, som politiet leder efter.

“Det er en kvinde, vi leder efter. Og vi har udført arbejdet for at assistere Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi,” siger Henrik Brix.