Trump er ramt af et ydmygende valgnederlag, og nu jubler fjenderne i Teheran over den amerikanske præsidents modgang. Iran håner Trump og varsler endnu flere nederlag.
Det har været et hårdt nederlag for Donald Trump ved dette midtvejsvalg.
Ikke nok med, at det republikanske parti mister flertallet i Repræsentanternes Hus, så har de også mistet flertallet i Senatet
Det kan få store konsekvenser for, hvordan præsident Donald Trump kommer til at kunne agere politisk i den resterende del af sin præsidentperiode.
Der har været mange reaktioner fra Donald Trumps politiske modstandere på valgresultatet, men nu kommer der også reaktioner fra de militære modstandere.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det er Iran, der håner Trump efter den valglussing, han modtog ved dette midtvejsvalg. Og spørger man Iran, er der flere nederlag på vej.
Irans styre reagerer nemlig nu på Demokraternes store fremgang ved det amerikanske valg.
Og det er langt fra lykønskninger, der bliver sendt. Meldingen fra Teheran er nemlig ikke just fyldt med medfølelse over for Donald Trump.
Irans indflydelsesrige og magtfulde retschef, Gholam Hossein Mohseni Ejehi, skrev følgende på det sociale medie X efter valgresultatet, ifølge nyhedsbureauet AP:
“Trump har fejlet både militært og politisk. Vi vil helt sikkert påføre ham endnu flere nederlag.”
Også Irans chefforhandler og parlamentsformand, Mohammad Bagher Qalibaf, har givet udtryk for, at valgresultatet er et tegn på, at amerikanerne er imod krigen.
Fremtiden for krigen i Iran
Til Ritzau fortæller Jakob Terp-Hansen, der er redaktør på USApol.dk, at hvis Donald Trump ønsker at fortsætte krigen, vil han formentlig også gøre det.
Han peger på to mulige scenarier for krigens videre forløb.
“Den ene mulighed er, at Trump bruger en masse tid på det udenrigspolitiske fremover, fordi han bliver stækket indenrigspolitisk,” siger han.
Han uddyber, at det kan føre til en militær eskalering i krigen i Iran.
Den anden mulighed er, at Trump forsøger at nedtrappe konflikten og finde en vej til at afslutte krigen. Det har Jakob Terp-Hansen dog svært ved at forestille sig.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.


