Politi har fanget røver: Tvang offer til at overføre penge på MobilePay


Politiet har natten til mandag anholdt en mand, som de mistænker for et røveri i november, hvor to mænd tvang en tredje mand til at overføre penge til dem via MobilePay.

Københavns Politi skriver på Twitter:

“I nat standsede vores kolleger i Københavns Vestegns Politi en bil, hvor passageren var eftersøgt for et røveri på Frederiksberg i december. Her tvang to gerningsmænd en mand til at overføre penge via MobilePay, hvorefter de stjal hans telefon. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag. En anden mand er i forvejen sigtet i sagen.”

Opdatering: Politiet meddeler, at den sigtede blev varetægtsfængslet i 15 dage