Politi afspærrer boligkvarter: Ulovligt fyrværkeri fundet i lejlighed

Flere politibiler, ambulancer og brandvæsnet er kørt ud til Baltorpvej I Ballerup, hvor de er i gang med en aktion i boligkvarteret.

Der er blevet fundet et stort antal ulovligt fyrværkeri i en lejlighed, hvor der er fare for, at det kan gå af, fortæller vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi.

“Vi er til stede i området, fordi fyrværkeriet ikke er mærket. Og når vi befinder os i et boligkvarter, er det nødvendigt, at vi tager vores forholdsregler”, siger vagtchefen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: KRANFØRER ALVORLIGT KVÆSTET I ARBEJDSULYKKE

Vidner på stedet fortæller, at en person er blevet lagt i håndjern og sat ind i politibilen.

Politiet oplyser, at man kommer til være på stedet i noget tid endnu, for at være sikker på, at man har fået fingre i al det ulovlige fyrværkeri.