Kranfører alvorligt kvæstet i arbejdsulykke

Arkivfoto

En kranfører er tirsdag eftermiddag blevet alvorligt kvæstet på en byggeplads ved Morvillesvej i Viborg.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Kranføreren er endt i en udgravning, da den fem-akslede kran væltede om på siden, fordi den bløde jord gav efter under en støtte plade, som kranen stod på.

LIGE NU LÆSER ANDRE: TRE BILER SPÆRRER CYKELSTI EFTER UHELD: EN PERSON TILSKADEKOMMET

Brandvæsnet måtte rykke ud til stedet, fordi kranføreren ikke kunne komme op igen, skriver mediet.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at kranføreren skulle være i livsfare efter uheldet. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politis vagtchef til Ritzau.

Nu skal Arbejdstilsynet kigge nærmere på, hvad der er gået forud for ulykken.