Pludselig kollapsede fortov under mand

Da en mand kom løbende ad et fortov og trådte på en flise, kollapede vejen pludselig ned i et op til tre meter dybt hul

Det kunne have gået helt galt – men det gjorde det heldigvis ikke.

Hvis man fredag overvejer at løbe eller gå entur langs Jernvej i Esbjerg, gør man nok klogt i at være en anelse forsigtig.

Mellem Randersvej og Storegade i den vestjyske by befinder der sig nemlig et stort hul midt fortovet.

Og det hul advarer Syd- og Sønderjyllands Politi nu mod.

Politiet forklarer, at hullet er mellem to og tre meter dybt og opstod, da en mand kom løbende over fortovet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses det store – og op til tre meter dybe hul

Manden trådte på en flise, som pludselig kolllapsede under ham, hvorefter cirka ti andre fliser faldt ned i det dybe hul.

“Var manden kommet gående, var han nok faldet i, men han havde heldigvis fart på,” fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Søren Strægaard til JydskeVestkysten.

På det sociale medie X oplyser politiet, at hullet nu er afmærket med afspærringer for at advare forbipasserende.

Mandag morgen er der sket et alvorligt uheld, hvor en bil er braget ind i en skole. Både mur og bil står ødelagte tilbage, mens bilisten er flygtet.