Personpåkørsel: Togene holder stille

En person er lørdag eftermiddag blevet ramt af et tog på Ejby Station på det vestlige Fyn

Fyns Politi oplyser, at der er sket en personpåkørsel omkring klokken 13.50 på Ejby Station mellem Aarup og Middelfart på Fyn.

Politi- og redningsmandskab er fremme på stedet, hvor forholdet nu undersøges.

Derfor kører der på nuværende tidspunkt ikke nogen tog på strækningen, lyder det fra politiet.

Personen er blevet ramt af et godstog, oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstiende.

“Vi er derude og undersøger tingene. Vi er til stede med undersøgelsesvagten og Havarikommissionen, og vi er ved at finde ud af, hvad der er foregået,” lyder det kortfattet fra vagtchef Kenneth Taanquist til mediet.

Tilstanden på vedkommende er på nuværende tidspunkt ukendt.

Der er klokken 15.15 indsat togbusser på strækningen.

SE OGSÅ: MELDING OM SKYDERI I KØBENHAVN

OPDATERING:

En frygtelig ulykke er sket. Læs opdateringen her: MAND OG HUND DRÆBT AF GODSTOG

Opdatering kl. 18.30: DSB meddeler, at alle tog kører igen