En brandmelding har lørdag aften fået flere udrykningskøretøjer til at rykke ud i Agerskov.
En række udrykningskøretøjer var lørdag aften pludselig at finde på Geestruplund i Agerskov.
Både politi og brandvæsen rykkede ud, efter en melding om en brand i en industribygning indgik klokken 19.26.
Billeder fra stedet viser, at minimum fem udrykningskøretøjer har været tilkaldt.
De nærmere omstændigheder for hændelsen er dog for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold.

