Politiet har spærret en del af gaden af og er massivt til stede efter en anmeldelse om et mistænkeligt forhold. .
Politiet er lige nu talstærkt til stede på Kaptajn Andersens Gade, som de har spærret helt af.
Imens er politiet gået i gang med en undersøgelse af, hvad de selv beskriver som et mistænkeligt forhold.
Politiet vil ikke udtale sig om, hvorvidt der er tilskadekomne i forbindelse med aktionen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)


Vagtchef Ricki Østergaard bekræfter, at politiet lige nu er til stede på adressen, men han vil ikke fortælle meget mere til Horsens Folkeblad.
Politiet oplyser, at de er til stede for at efterforske et mistænkeligt forhold. Hvad det mistænkelige forhold konkret består i, ønsker politiet dog ikke at uddybe over for pressen på nuværende tidspunkt.
Efterlyser vidne
Anmeldelsen indløb klokken 10.17, og politiet har været i gang med arbejdet på stedet lige siden.
Over for Horsens Folkeblad vil vagtchefen hverken be- eller afkræfte, om der skulle være tilskadekomne i forbindelse med aktionen på Kaptajn Andersens Gade i Horsens.
Han kan dog komme med én beroligende oplysning til områdets beboere: Der er ingen grund til bekymring.
“Der er ingen fare på færde, og vi har været i kontakt med naboer og dem, der er berørte af situationen,” siger han til Horsens Folkeblad.
Klokken 13.56 kommer politiet med en opdatering i en pressemeddelelse.
I forbindelse med aktionen i Horsens efterlyser Politiet et vidne, der cyklede fra stedet ca. kl. 10.15.
Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store




