Dansk tennis-succes i Australien: Ryger direkte i finalen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

August Holmgren vandt semifinale over Sebastian Gorzny i to sæt ved en Challenger-turnering i Brisbane.

Tennisspilleren August Holmgren er klar til finalen ved en Challenger-turnering i den australske by Brisbane.

Den 28-årige dansker vandt lørdag med 7-6, 6-3 over amerikaneren Sebastian Gorzny.

I et jævnbyrdigt første sæt fulgtes de to spillere ad og holdt serv frem til 6-6, hvorefter sættet skulle afgøres i en tiebreak.

Her kom Holmgren bagud 3-5, inden han kæmpede sig tilbage og vandt tiebreaken med 7-5.

Med et servegennembrud i andet sæt bragte August Holmgren sig foran med 5-3, inden den danske favorit servede sejren hjem.

Holmgren rangerer som nummer 265 på verdensranglisten, mens Gorzny er nede som nummer 403.

I finalen skal danskeren op mod amerikanske Christian Langmo Sweeny eller kineseren Juncheng Shang.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce