Politiet efterlyser nu vidner til et mærkværdigt færdselsuheld, da føreren af det forulykkede køretøj er flygtet
Lørdag morgen vågnede nogle beboere i en husstand brat, da en personbil pludselig pløjede igennem deres hæk og endte i husets have i forbindelse med et færdselsuheld.
Beboerne på Randalsvej i Fredericia anmeldte hurtigt episoden til politiet, da de kunne se, at føreren af køretøj stak af fra uheldet.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Fredericia Dagblad.
“Man kunne jo få mistanke om spirituskørsel eller noget. Nogen har i hvert fald haft årsag til at stikke af fra stedet,” konkluderer vagtchef Thomas Kiær til mediet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sydøstjylland Politi efterlyser i forbindelse med færdselsuheldet vidner eller andre personer med informationer i sagen.
Der er desværre ikke noget signalament at gå efter.
Uheldet blev anmeldt klokken 07.50 lørdag morgen.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.