Person fundet livløs på strand: Men hvem er det?

Illustrationsfoto

En død person er søndag aften blevet fundet i Vestjylland.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum.

Det var en tysk turist, der opdagede personen og anmeldte fundet klokken 21.54 søndag aften.

Dødsårsagen er ukendt, men personen har efter politiets vurdering ligget i vandet længe.

Identiteten på den fundne person er ukendt, da vedkommende ikke var i besiddelse af nogen identifikationsmidler.

Helt konkret er der tale om Græm Strand ved Husby.

Politiet har heller ikke nogen savnede personer, der matcher fundet, i sit register.

Nørrum oplyser, at et ligsyn skal blotlægge personens køn og alder.

Politiet har ifølge vagtchefen ingen formodning om, at der skulle være sket en forbrydelse, men muligheden kan ikke udelukkes.

Læs også: Tv vært fundet død