Person fundet død i villakvarter: Politiet med ny udmelding

Lørdag aften bekræftede Nordsjællands Politi over for Presse-fotos.dk, at man efterforskede et mistænkeligt dødsfald på en adresse i et villakvarter i Hundested. Søndag formiddag er politiet kommet med en ny udmelding

Der kommer formentlig til at gå flere dage, før den nærmere dødsårsag på den person, der lørdag kort før klokken 18 blev fundet død på Rosenvænget i Hundested.

Sådan fortæller Nordsjællands Politi til B.T..

“Alle dødsfald, som politiet rykker ud til, er i udgangspunktet mistænkelige. Men i det her tilfælde kan jeg foreløbig oplyse, at der umiddelbart ikke i første omgang synes at være nogle mistænkelige omstændigheder ved det, som peger i retning af en forbrydelse,” oplyser vagtchef Sebastian Føns til mediet.

Det er formentlig tirsdag, at en retslæge vil forsøge at fastslå præcist, hvorfor personen er afgået ved døden.

SE OGSÅ: UDLAND: 18 MENNESKER BRÆNDT IHJEL I BUS PÅ MOTORVEJ

Nordsjællands Politi ønsker fortsat ikke at komme nærmere ind på den afdødes identitet herunder køn og alder.

Det vil politiet ikke, fordi man ikke ønsker, at den afdøde kan identificeres.

Da Presse-fotos.dk lørdag aften var i kontakt med politikredsen ønskede man heller ikke at fortælle, hvorfor man fandt dødsfaldet mistænkeligt.

Presse-fotos.dk følger sagen …