Søndag eftermiddag er politiet rykket talstærkt ud til en lejlighed, hvor en død person er blevet fundet. Der er mange betjente og teknikere til stede centralt i byen.
Politiet er fortsat til stede på Smedegade i det centrale Struer, hvor man har fundet en død person i en lejlighed.
Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj til B.T.
Vagtchefen kan ikke komme med mange oplysninger, men bekræfter, at fem personer er blevet anholdt efter aktionen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Vi skal have tid til at undersøge det nærmere,” siger han til mediet.
Billeder fra stedet viser, at personerne er blevet iført hvide DNA-dragter og taget med af politiet, men det er endnu uvist, hvad der er gået forud for fundet af den døde person.
Politiet kommer til at være på adressen i nogle timer endnu, men vagtchefen understreger, at der ikke er fare for borgerne i området i forbindelse med politiets arbejde.
Presse-fotos.dk følger sagen…