Elbil fra Kina viser sig ikke fra sin bedste side i ny undersøgelse. Nye synstal afslører store problemer for flere el-varevogne.
Elbiler vælter ind på det danske marked.
Men der er altså god grund til lige at kigge med her, før man går på markedet og køber sig en ny elbil.
For der er enormt stor forskel på, hvor mange der går igennem syn. Faktisk bliver der slået rekord for, hvor dårlig man kan være til syn.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For aldrig før har en varebil haft så mange gennemsnitlige fejl, som det er tilfældet med Maxus Deliver 9. Bilen er af kinesisk fabrikat og kører på el.
Bilmediet Boosted skriver, at mere end hvert tredje eksemplar af bilen, der er indregistreret i Tyskland, ikke kan bestå det lovpligtige syn i første omgang.
Tallene kommer fra en gennemgang af den tyske synsvirksomhed TÜV’s egne tal.
Maxus Deliver 9 bliver ellers både i Danmark og i Tyskland markedsført som en “pålidelig varebil med stor kapacitet”. Dette passer dog ikke helt overens med den enorme mængde fejl på bilen ved syn.
Boosted har tidligere afdækket, at varevogne er det eneste, det kinesiske bilmærke leverer i Danmark, ligesom man i Norge også er stoppet med at levere personbiler.
Også andre elbiler har problemer
Det er bare ikke kun biler fra Kina, der har problemer med at komme igennem syn, viser tallene fra Tyskland.
Det er også noget, de europæiske og amerikanske modeller har problemer med.
Eksempelvis dumper næsten 20 procent af Mercedes’ elektriske udgaver af deres varevogn, e-Vito, også ved syn.
Også modellerne Peugeot Boxer, Citroën Jumper, Peugeot Expert og Fiat Ducato ligger tungt i svinget ved synshallen. Her ligger fejlraten på op til 26,4 procent på bare 1-2 år gamle biler.
Elbilerne slipper stort set for problemer med olielækager, men ifølge TÜV ligger problemerne eksempelvis ved defekte lygter, håndbremser og drivaksler.
Ved personbiler er der også store problemer.
Eksempelvis viser en aktindsigt, Boosted har fået fra Færdselsstyrelsen, der har ansvaret på området, at tæt på hver anden Tesla dumper til syn.
