Kong Frederik fortsætter stimen: Endnu en by debuterer som vært for Royal Run

Den tredje nye værtsby for næste års Royal Run er nu blevet afsløret. Det er blot anden gang, løbet kommer til området og første gang i netop denne by.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af denne uge løfter Kong Frederik sløret for de fem byer, der skal agere værter for næste års Royal Run.

Løbet, der arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og DGI i samarbejde med Dansk Atletik, har siden debuten i 2018 været forbi en lang række danske byer.

I 2027 er det allerede annonceret, at Silkeborg og Thisted bliver Royal Run-værtsbyer for første gang nogensinde.

Og nu kan Kongen præsentere endnu en værtsby, der aldrig tidligere har dannet ramme om det kongelige løb.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto: Royal Run 2026.

‘Byen kommer til at summe af liv’

Siden den første udgave tilbage i 2018 har kun ruten i København og på Frederiksberg været et fast indslag i Royal Run.

Særligt i de seneste år har arrangørerne gjort noget ud af at få den store motionsfest ud til nye værtsbyer.

I både 2023, 2025 og 2026 var der fire nye værtsbyer, mens der i 2024 var tre byer på listen, der ikke før havde været værter for Royal Run.

Samme tendens ser ud til at fortsætte i 2027, hvor både Silkeborg og Thisted får besøg af Royal Run for første gang.

Og nu får Vordingborg også æren som Royal Run-værtsby.

Det annonceres i et opslag på Royal Runs Instagram-profil.

‘Med det ikoniske Gåsetårn og den historiske kongeborg som bagtæppe kommer byen til at summe af liv, når tusindvis af deltagere samles om motion, fællesskab og gode oplevelser,’ lyder det blandt andet.

Mens Vordingborg ikke tidligere har været vært for Royal Run, er det ikke første gang, løbet kommer til Sydsjælland.

I 2022 var Næstved nemlig en af værtsbyerne for den store motionsfest. Dengang deltog den daværende Kronprinsesse Mary på fem kilometer-ruten i byen.

Med dagens afsløring af Vordingborg som ny værtsby i 2027 mangler vi blot yderligere to af de fem værtsbyer.

Den ene af disse er sandsynligvis København/Frederiksberg, der som nævnt har været fast værtsby siden begyndelsen.

Traditionen tro bliver næste års Royal Run afholdt på 2. pinsedag – mandag den 17. maj 2027.

Annonce
Annonce
Annonce