Pernille Vermund har fundet sit nye parti

Den tidligere formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har fundet sit nye ståsted i det politiske landskab.

Det skriver hun i et opslag på X, hvor hun poserer sammen med sin nye partiformand.

(Artiklen fortsætter under indslaget)

“Alex Vanopslagh er et tiltrængt borgerligt lys og den rette til at stå i spidsen for den borgerlige genrejsning. Jeg er derfor utroligt glad for at kunne fortælle, at jeg i dag har meldt mig under Alex’ faner og er blevet en del af Liberal Alliances Folketingsgruppe”, lyder det i opslaget.