Flere færdselsuheld har torsdag morgen og formiddag lammet motorvejstrafikken. I et af uheldene er otte køretøjer involveret
Torsdag morgen er E45-motorvejen ramt af mindst to uheld.
Det gør sig blandt andet gældende på strækningen mellem afkørsel <30> Støvring N og afkørsel <29> Svenstrup i nordgående retning, hvor otte køretøjer er involveret.
Det oplyser Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.
Ifølge Vejdirektoratet har uheldet resulteret i en flere kilometer lang kø.
På grund af den lange kø advares der omkring klokken 9 mod op til en times forlænget rejsetid for bilister på Nordjyske Motorvej.
Det andet uheld er sket på E45-motorvejen i sydgående retning mellem <43> Sønder Borup og <44> Hadsten, hvor Vejdirektoratet omkring klokken 8.15 også advarede mod op til en times forlænget rejsetid.
Klokken 9.05 er der her stadig op til 30 minutters forlænget rejsetid.