Onsdag aften er politiet rykket ud til en anmeldelse om uro og bekymring, efter der kommet melding om mand, der er gået amok.
Flere betjente er hastet til stedet, hvor man har talt med anmelderen og ledt efter manden, som angiveligt er gået amok og har banket på vinduerne ind til bygningen.
Vagtchefen ved Københavns Politi fortæller til Presse-fotos.dk, at manden har skabt uro på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Vi fik anmeldelse om, at en mand var meget ophidset og han gik og bankede på terrassedøren i bygningen. Det har givet anledning til bekymring for beboerne og derfor har de ringet efter os”, fortæller vagtchefen.
Manden er sidst set ved Sundbyhus, som er et sted for psykisk sårbare personer og ligger på Amager.
Politiet har ikke fået talt med manden, da han efterfølgende er gået fra stedet, inden politiet ankom.
Der er dog kommet ro på situationen og politiet har nu afsluttet opgaven, lyder det.