Nye statsborgere vil have respekt for deres religion: “Gør noget ved jeres homoseksualitet”

Tre personer, som har søgt dansk statsborgerskab, skal i næste uge møde op til nogle særlige samtaler på Christiansborg. De tre personer har ytret nogle særdeles rabiate holdninger, og skal derfor møde op på borgen, hvor de skal udspørges om deres demokratiske sindelag.

Det vil være første gang i historien, når de tre personer skal møde op på Christiansborg for, at blive udspurgt om deres demokratiske sindelag.

Noget som har skabt en ophedet debat inde på Christiansborg.

De tre personer lever op til kravene om dansk statsborgerskab, men har chokeret med nogle meget alvorlige udtalelser på de sociale medier.

I næste uge skal de tre personer til nogle helt særlige samtaler på Christiansborg, der aldrig før er blevet holdt. Og som har skabt en usædvanlig ophedet debat.

Den 19. december skal det afgøres, om de tre personer sammen med 2.014 andre, vil blive gjort til danske statsborgere.

Men før det kan ske, vil politikerne i Folketingets Indfødsretsudvalg først lige spørge de tre ansøgere, om deres demokratiske sindelag.

De tre personer stikker ud, fordi de er kommet med ytringer på sociale medier, som politikerne mener strider imod grundlæggende danske værdier.

Tidligere på måneden blev lovforslaget, om at gøre dem til danske statsborger, debatteret i folketingssalen.

Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn fremhævede her, hvordan en af dem har bifaldet Muhammed-tegneren Lars Wilks´død. Den samme person har i forbindelse med Danmarks burkalov skrevet følgende:

‘De sindssyge folk i Folketinget skal respektere vores religion og kultur. I skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for’.

Kaldt til samtale

I følge DR’s oplysninger er de tre ansøgere indkaldt til samtale i Folketingets Infødsretsudvalg i næste uge.

Det vil være første gang, at man afholder disse samtaler. Et internt dokument, som DR er i besiddelse af, beskriver, hvordan man har konstateret en række mulige og potentielt omfattende principielle problemstillinger, som man bør få aklaret.

Rent juridisk bekymrer man sig om de grundlæggende retsprincipper om oplysningspligt, samt retten til at medbringe en bisidder og indsigt i egen sag.

En model for samtaler vil skulle laves inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, står der i notatet.

Derudover konkluderer notatet også, at man ikke kan nå at afklare de juridiske overvejelser før samtalerne i næste uge.

Tilhænger af samtalerne

Formanden for indfødsretsudvalget Mikkel Bjørn er stor tilhænger af samtalerne.

I en podcast har han udtalt, hvordan samtalerne skal sikre, at der ikke bliver givet statsborgerskab til terror-sympatisører og kriminelle.

“Idéen er at have en samtale med de her borgere, hvor vi forsøger – i øjenhøjde – at finde ud af, om det er mennesker, der sidder og lyver os lige op i hovedet? Eller er det mennesker, der – i deres måde at forklare deres tilknytning til Danmark og danske værdier på – har en troværdighed?”

Han er af den overbevisning, at der ingen juridisk afklaring behøves. I grundloven er det defineret, at statsborgerskab tildeles ved lov, og det må man forstå er Folketinget ifølge Mikkel Bjørn.

Han mener, at de som folketingsmedlemmer skal foretage den endelige vurdering på folkets vegne og om de mennesker vil være en positiv investering både nug og i fremtiden.

Modstander af samtalerne

Endhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund er modstander af de fortstående samtaler.

‘Der er en række uafklarede juridiske spørgsmål, der sætter borgeren i et retsløst rum, hvor de ikke ved, hvilke rettigheder de har’.

Han mener, at det er nogle uacceptable holdninger, de tre har ytret på de sociale medier, men mener, at det er en begrænsning af ytringsfriheden at indføre denne slags sindelagskontrol.

Han fastslår desuden, at han ikke selv vil stille nogen spørgsmål til de tre ansøgere.

Hos Alternativet er der endnu større modstand overfor samtalerne.

Helene Brydensholt, som er næstformand i Indfødsretsudvalget, og derfor skal foretage samtalerne i næste uge, er så stor modstander, at hun nægter at møde op til samtalerne i næste uge.

Hun mener, at der som minimum skal være styr på juraen, før man går i gang med de her samtaler. En appel som hun mener bliver overhørt.

Hun har tænkt sig, at gøre et sidste forsøg på at ovetale resten af udvalget, eller i hvert fald udskyde samtalerne som minimum.

Nu har selv politikerne fået øjnene op. Medicinsk cannabis kan blive mere permanent løsning

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore