Her kan du se nordlys de kommende dage

Nordlys

Der er stor mulighed for at se flotte farver på himlen. I den kommende weekend er der udsigt til nordlys over Danmark

Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Både tirsdag og onsdag er solpletter eksploderet på solen. Det giver gode muligheder for at se de mange forskellige farver, når weekenden står for døren.

Nordlyset kan allerede ses fra natten til fredag. Chancerne er dog størst natten til lørdag, skriver DMI.

“Torsdag formiddag er hele to CME’er på vej mod Jorden. Den første er vurderet til at ramme Jorden ved 2-tiden natten til fredag, mens den anden rammer sidst på eftermiddagen fredag. Det betyder, at der er en lille chance for nordlys allerede natten til fredag, men det bedste bud er natten til lørdag”, lyder det.

CME’er er betegnelsen på milliarder tons glødende gas, som rammer jordens overfalde. Med de mange solpletter de seneste dage er der endnu større chance for, at se nordlys i Danmark.

Klart vejr øger chancen – månen driller

For alle danskere, der gerne vil se det flotte lys er der gode nyheder i forhold til vejrudsigten. Men månen kommer også til at spille en rolle, når det kommer til muligheden for at se nordlys.

“Natten til fredag står Månen op klokken ca. 20.30 og befinder sig højeste på himlen godt 6 timer senere. Natten til lørdag står den op ca. 21.00. Da det kun er få dage siden, vi havde fuldmåne, er det fortsat en meget lysstærk drabant, vi har med at gøre. Dermed skal nordlyset være ekstra kraftigt, før vi kan se noget”, lyder prognosen.

Kig mod nord

Hvis du bor inde i byen med både gadelamper og høje bygninger, så skal du muligvis ud og køre en lille tur, hvis du vil se nordlys.

Det er nemlig vigtigt, at man søger mod et sted, hvor det er helt mørkt og man er et godt stykke væk fra lysforureningen i byen.

“At se nordlys i Danmark fra bymæssig bebyggelse er normalt umuligt på grund af lysforurening. Showet foregår på himlen nord for Danmark, så det er i den retning, du skal kigge”, skriver DMI, som også komme med en lille påmindelse.

Der er ingen garantier for at se nordlys, da det hele er baseret på sandsynligheder. Denne gang sandsynligheden fornuftig – også selvom månen kan drille.

Flere steder i landet er Nordlyset allerede kraftigt torsdag aften. Se her, hvor du kan se nordlyset.