Fødevareproducent tilbagekalder nu en række plantebasseret kødprodukter, da der er fundet mug i
Virksomheden Planteslagterne ApS tilbagekalder nu produkterne ’Svampebøffer’ og ’Dild-deller’, der er vegetarprodukter, fordi der er fundet mug i, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Svampebøfferne er solgt i Coop.dk MAD, Dagli’Brugsen, Irma, SuperBrugsen og i Kvickly over hele landet.
Dild-dellerne er solgt i alle ovenstående butikker samt Fakta og Coop365 i hele landet.
Det er Planteslagterne ApS, der selv har opdaget mug i produkterne og derfor tilbagekalder dem
’Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte egen læge,’ oplyser Fødevarestyrelsen.
De råder samtidig folk, der har købt produkterne, til at kassere- eller aflevere dem tilbage til butikken.
De tilbagekaldte Svampebøffer bliver solgt i pakker på 200 gram med bedst før-dato 07.08.2022, og Dild-dellerne bliver solgt i pakker på 220 gram med bedst før-dato 06.08.2022.