Glyptoteket præsenter en lang række sommerkoncerter: Her er programmet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

For 47. gang byder Glyptoteket i år på de traditionsrige sommerkoncerter i smukke omgivelser.

Inden længe lukkes Glyptoteket i forbindelse med en omfattende restaurering.

Men før da kan du igen i år opleve en række koncerter i august og september omringet af romerske guder og fortryllende arkitektur.

Glyptotekets sommerkoncerter finder sted hver søndag i august og september fra klokken 12 til klokken 13.

Og da billetprisen inkluderer adgang til museets udstillinger, byder koncertserien på en god mulighed for at blande kunsthistorie og musikalske oplevelser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udstillingssal i Glyptoteket. Foto: Glyptoteket / Anders Sune Berg

En mangeårig tradition for garvede og nybegyndere

Som vanligt er det klassisk musik, man kan opleve i Glyptotekets flotte lokaler.

Man skal dog ikke være bange for at kaste sig ud i museets sommerkoncertprogram, hvis man ikke normalt lytter til klassisk musik.

‘Uanset om du er garvet eller nybegynder i klassisk musik, kan vi garantere store musikoplevelser,’ lyder det nemlig i et nyhedsbrev fra Glyptoteket.

Det er 47. gang, at Glyptoteket præsenterer de klassiske sommerkoncerter.

Det er koncertmester fra Danmarks Underholdningsorkester og kammermusiker, Julie Eskær og Ingemar Brantelid, kammermusiker og tidligere solocellist i Det Kgl. Kapel, der står bag årets program.

Førstnævnte er tilmed datter af bratschist Johannes Eskær, der sammen med violinist Michael Malmgreen var med til at starte konceptet med sommerkoncerter i Glyptoteket tilbage i 1978.

Dermed er der altså tale om en kurator, der i høj grad har respekt for den store historie, der ligger i sommerkoncerterne.

Julie Eskær er selv blandt musikerne i årets program, da hun spiller i Glyptoteket den 9. august med Eskær Trioen.

Traditionen tro er det også i år nogle af landets mest anerkendte klassiske musikere, der udgør programmet.

Blandt de optrædende er Trio con Brio Copenhagen, Christina Bjørkøe og Andeas Brantelid.

Herunder kan du se årets program, som du kan læse meget mere om på Glyptotekets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce