Mountainbiker bringes på hospitalet efter ulykke

Her køres cykelrytteren på hospitalet

En mountainbikerytter er blevet bragt på hospitalet efter at være forulykket under en cykeltur i en skov

Søndag middag er brandvæsenet sammen med ambulancetjenesten til stede i skoven omkring Bøllingsøgårvej i Silkeborg.

Her er beredskabet rykket ud i forbindelse med en redningsaktion af en mountainbikerytter, der er kommet galt afsted.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte, der har været i kontakt med brandvæsenet.

“Brandfolkene har ledt efter den mandlige cykelrytter herude i skoven og har til sidst fundet ham,” siger vores udsendte.

“Han er kørt galt på cykel og er nu kommet ind i en ambulance, der er kørt mod hospitalet. Brandfolkene siger, at han ikke er kommet alvorligt til skade, men at han havde slået skulderen,” lyder det fra vores udsendte.

Under udrykningen brugte brandvæsenet blandt andet en ATV til at komme frem i skoven. Flere brandbiler og mindst otte brandfolk deltog sammen med en ambulance.

Politiet har søndag morgen bekræftet, at man har fundet to døde personer ved et skovområde til en stor sø. Det sker efter en større politiaktion i området, hvor en lang række andre redningsmyndigheder også deltog.