Politiet er netop rykket massivt ud til Ballerup Station, hvor en far og hans datter er blevet overfaldet. En ambulance er også på stedet
Københavns Vestegns Politi leder lige nu efter tre unge, som de mistænker står bag et overfald på en far og hans datter for kort tid siden.
“Der er sket en voldsepisode, hvor formentlig tre unge på knallert har overfaldet en mand og hans datter,” fortæller vagtchef Tommy Mandrup til B.T..
Politiet er endnu ikke klar over, hvordan overfaldet skal være sket, men de to ofre er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.
Mindst tre politibiler herunder en hundepatrulje er på stedet, hvor også en ambulance er rykket ud.
SE OGSÅ: HAR BARRIKADERET SIG I LEJLIGHED
OPDATERING:
Københavns Vestegns Politi oplyser, at man har fundet tre unge, som man mistænker står bag overfaldet. Man er dog endnu ikke sikre på, at det er de rigtige.
Presse-fotos.dk følger sagen …