Massiv udrykning: Flammer hærger bygning

Brandvæsnet rykkede massivt ud, da der var meldinger om voldsomme flammer i en industribygning.

Anmeldelsen indløb sent tirsdag aften, hvor meldingen lød på brand i en industribygning på Niels Bohrs Vej i Skanderborg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her kunne brandfolkene hurtigt konstatere, at det var en brand udover det sædvanlige, at flammer fossede op ad bygningen.

Presse-fotos.dks udsendte fortæller, at der var 23 køretøjer og 60 brandfolk og politi på adressen i Skanderborg.

Efter flere timers kamp med ilden, er der igen kontrol over situationen.

Årsagen til branden er ukendt.