Der opstod lørdag aften brand i et juletræ i et hus på Søparken i Tårs.
Nordjyllands Beredskab skrev i første omgang på X (det tidligere Twitter):
“Station Østervrå + Hjørring er kørt til bygningsbrand villa rækkehus Søparken 9830 i Tårs. Melding om ild i juletræ inde i stuen.”
Senere lød det:
“Politiet var ankommet til stedet inden brandkøretøjerne, og de havde fået slukket branden ned. Der er en del røg i huset, men ilden er slukket.”
Der var ingen, der kom noget til i forbindelse med branden.