Mand reddet ud af brændende lejlighed: Får hjertemassage på stedet

Fredag aften rykkede brandvæsnet massivt ud til Søndergade i Frederikshavn, hvor der var kommet melding om en lejlighedsbrand.

Det skriver TV 2 Nord.

Nogle opmærksomme naboer havde set røg komme fra lejligheden, og derfor slog de alarm. Ved ankomsten får de besked om, at der kan være en person, som ikke er kommet ud fra den brændende lejlighed.

Derfor er det nødvendigt at sparke døren ind og redde personen, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Ole Buus til mediet.

“Beredskabet ankommer først og får sparket døren ind, hvor det viser sig, at der ligger en bevidstløs 70-årig mand på gulvet”, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Ole Buus. 

LIGE NU LÆSER ANDRE: SØSTER SATTE LEJLIGHED TIL SALG – NU HAR BROR BRÆNDT DEN NED

Da beredskabet får den 70-årige mand ud af lejligheden bliver han genoplivet da han modtager hjerte- og lungemassage, hvorefter han kommer til bevidsthed.

Manden er blevet kørt til hospitalet, hvor han fortsat er indlagt. Lejligheden vil være afspærret, da politiet skal foretage tekniske undersøgelser.

Branden er formentlig brudt ud som resultat af rygning i sengen, skriver TV2 Nord.

Arkivfoto