Tilfældige personer har gjort et skræmmende fund på et toilet i et indkøbscenter, hvor en mand er fundet død. Manden formodes at have ligget død i flere uger eller måneder på grund af ligets tilstand
En mand i 60’erne har ligget død i – hvad man formoder – er længere tid på et toilet i et populært indkøbscenter. Manden har ligget død, indtil liget netop er blevet fundet af tilfældige borgere.
Politiet har efter fundet af den afdøde mand opstartet en forundersøgelse om drab, mens man mener, at liget kan have ligget på toilettet i flere uger eller måneder.
Det skriver de svenske medier Expressen og Aftonbladet. Medierne skriver, at det pågældende indkøbscenter, hvor manden er fundet død, er det populære Odenhuset i svenske Trollhättan.
Trollhättan ligger blot 50 kilometer nord for Göteborg.
“Han har ligget der i et stykke tid baseret på kroppens tilstand,” siger politiets talsmand August Brandt til Aftonbladet.
Det var tilfældige personer, der tidligere på ugen fandt manden død.
“Nogle af omstændighederne er uklare, men der er overhovedet ingen tegn på ydre vold. Vi afventer resultaterne af den retsmedicinske undersøgelse for at kunne udelukke, om der er begået en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet,” forklarer August Brandt.
Svensk politi formoder, at manden var hjemløs.
Det toilet, som manden blev fundet død på, ligger i kælderen til det pågældende indkøbscenter.
“Det er sjældent, at nogen bevæger sig derned,” siger Mattias Hasselström, fungerende leder af politiets efterforskningsgruppe, til TTELA.
Mandens pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.