Kvinde sporløst forsvundet i nat: Massiv eftersøgning i gang

Natten til fredag er en kvinde sporløst forsvundet. Politiet leder med blandt andet drone og helikopter.

Klokken 02.03 natten til fredag modtog politiet en anmeldelse om, at en kvinde var forsvundet.

Det drejer sig om en 91-årig demente kvinde, der er gået fra sit plejehjem ved 01-tiden.

‘Politiet har iværksat en eftersøgning i området med patruljer, hundepatruljer, droner og helikopter,’ skriver politikredsen på X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Nordjyllands Politi oplyser, at den 91-årige er forsvundet fra et plejehjem i Sindal på adressen Ved Banen.

På trods af den massive eftersøgning beder ordensmagten borgerne om hjælp.

‘Borgerne i området beder kigge efter den 91 årige som beskrives som:’

‘Ca. 165 cm høj, spinkel af bygning, krum ryg, gråt pagehår til ørerne og bærer briller i haver, skure, udhuse mv. Hun skulle være godt gående,’ skriver de på det sociale medie.

Hvis man har oplysninger i sagen bedes man kontakte politiet på 114.

Torsdag aften er der sket et voldsomt uheld, som har kostet en kvinde livet.