Alvorlig hændelse: Person i kritisk tilstand

En kvindelig knallertfører er i kritisk tilstand efter en alvorlig trafikulykke, oplyser politiet. Kvinden er blevet bragt til hospitalet i en lægehelikopter

En helikopter blev tilkaldt for hurtigst muligt at få en kvindelig knallertfører på hospitalet efter en trafikulykke i Hørve Nordvestsjælland onsdag eftermiddag.

Vagtchef Asger Bechstrøm oplyser, at kvindens tilstand i første omgang blev betegnet som kritisk, men at det lykkedes for redningspersonalet at stabilisere hende.

– Hun var ved bevidsthed, da hun blev fløjet afsted, og det er jo i udgangspunktet gode tegn, lyder det fra vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses redningsmandskab foretage oprydningsarbejde efter ulykken

Ulykken skete i krydset mellem Dragsmøllevej og Tuborgvej lidt nord for Hørve.

Asger Bechstrøm oplyser, at knallertføreren kørte ind i siden på en lastbil, og i forbindelse med redningsarbejdet og politiets undersøgelser på stedet var vejen i en periode lukket.

– Vi er færdige derude nu, og der blev åbnet op for trafik igen her efter klokken 16, lyder det fra Asger Bechstrøm.

Asger Bechstrøm fortæller, at der som led i politiets undersøgelser har været tilkaldt en bilinspektør til stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Presse-fotos.dk er i besiddelse af en voldsom video, der har ført til, at man kunne starte en efterforskning af sagen, hvor de lige nu søger vidner. Se videoen her.