Kvinde i kritisk tilstand efter alvorlig hændelse foran Coop365

En kvinde er blevet bragt til hospitalet i livsfare efter en alvorlig færdselsulykke foran en Coop365-butik. Presse-fotos.dk har været i kontakt med politiet

Københavns Politi har onsdag formiddag afspærret et område langs Valby Langgade i København, hvor en kvinde er kommet meget alvorligt til skade.

Det fortæller vagtchef ved politikredsen Michael Andersen til Presse-fotos.dk.

“Der er sket et færdselsulykke, hvor en varebil har kørt en kvindelig cyklist ned. Kvinden er bragt på hospitalet, og hun er i kritisk tilstand,” siger vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har afspærret et område omkring ulykkesstedet

Vagtchefen har ikke lyst til at komme nærmere ind på kvindens identitet, da Københavns Politi stadig arbejder på at underrette de pårørende.

“Vi kender ikke de nærmere omstændigheder endnu, men vi har en bilinspektør ude for at undersøge ulykken. Derudover skal vi også foretage spiritus- og narkotest på føreren – det gør vi altid rent rutinemæssigt,” siger Michael Andersen.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at der efter færdselsuheldet ligger blod på cykelstien. Derfor advarer redaktionen mod voldsomme billeder længere nede.

Det var travle betjente, der løb rundt på togsporene efter at have spottet en grædende pige sidde tæt, hvor toget kommer buldrende. Presse-fotos.dk har i den forbindelse været i kontakt med Københavns Politi, der kommenterer på sagen.