Torsdag eftermiddag er politiet på jagt efter en røver, som netop er stukket fra en Kvickly-butik.
Klokken 13.17 er manden gået ind i butikken og truet personalet til at udlevere skrabelodder.
Kort efter er han stukket af og politiet er nu på jagt efter ham.
Det oplyser Nordsjællands Politi på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Røveriet har fundet sted på Farum Bytorv.
Manden er flygtet fra stedet og løbet mod apoteket, lyder det fra politikredsen.
Han beskrives som:
- Ca 20-år
- Slank af bygning
- 180-185 cm høj
- Udenlandsk af udseende
- Iført hættetrøje, grå/sorte bukser, blå eller mørke sko.
- Han bar en skimaske under røveriet.
Ring 114, hvis du har set manden eller på anden vis kan hjælpe politiet.