Kraftig brand raserer boligområde: Kunne ses på kilometers afstand

Kraftig brand løs

En voldsom brand brød sent lørdag aften ud på Virumgårdsvej i Virum, hvor en brand hurtigt udviklede sig til en faretruende situation for det omkring liggende boligområde.

Branden sendte en kraftig søjle af tyk sort røg ind over området, og flammeskærer kunne ses på flere kilometers afstand.

Meldingen indløb omkring klokken 22.40, hvor brandvæsenet rykkede talstærkt ud med flere slukningskøretøjer.

(Artiklen forsætter under billedet)

Kraftige flammer tæt på villa

Flere vidner fortæller om flere høje brag inde fra branden og et af vidnerne skulle have set en gasflaske komme flyvende, men dette er af myndighederne endnu ikke bekræftet.

Brandens omfang viste en alvorlig risiko for de omkringliggende bygninger, så Brandmændene arbejdede hurtigt for at begrænse ildens spredning.

Trods brandvæsenets hurtige indsats tog det adskillige timer at få kontrol over branden og brandvæsenet er stadig søndag morgen fremme på stedet, hvor efterslukning og nedkøling af området er i gang.

Årsagen til branden, er endnu ukendt og der er indtil videre ingen meldinger om personskader.