Kraftig brand i skib: Flere brandstationer rykker ud til havn

Brandvæsnet og politiet er søndag morgen rykket ud til et skib, hvorfra der er kraftig røg. Brandvæsnet er til stede med mange køretøjer og der er blevet kaldt assistance til stedet.

Det 15 meter lange skib brænder ved Grenaa Havn og der kan gå lang tid, før der er helt slukket.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er ikke kommet tilbagemelding om personskade i forbindelse med branden, og det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået.

Brandvæsnet har netop meddelt, at der er kontrol over branden, men man kommer til at være på stedet over længere tid.