Kø-kaos efter Cirkus Summarum: Folk kunne ikke komme væk efter Onkel Rejes comeback

Der opstod et kaos i form af en kæmpe-kø, efter at DR-figuren Onkel Reje havde gjort comeback i Cirkus Summarum søndag.

Cirkus Summarum spillede ved sportspladsen på Kræmmerstien i Ballerup, og efterfølgende var det helt umuligt for bilerne at komme derfra.

“Vi har holdt i kø i over 30 minutter uden at røre os,” fortæller en kvinde til presse-fotos.dk

Nogle bilister valgte i frustration at køre tværs over den nærliggende mark for at komme væk fra køen og ud i trafikken.