30. dec. 2022 - 20:14

Knivstik i Taastrup: To mistænkte kørte derfra på knallert



Der er fredag aften sket et knivstik ved Torstorp Skole i Høje Taastrup, hvor en ung mand er kommet til skade. To mistænkte er set køre derfra på en knallert.

“Vi får meldingen kl. 19.12. Vi kommer dertil, og vi ser, at en ung mand er blevet stukket med kniv, og han er kørt til skadestuen,” siger Lasse Michelsen, vagtchef, Københavns Vestegns Politi, til presse-fotos.dk

Ofret er ikke i livsfare.

LÆS OGSÅ: Endnu et knivstikkeri: Ofret mødte selv op på Riget

“Vi er massivt til stede – bl.a. med hundepatruljer – og vi kommer til at arbejde der i en rum tid endnu,” tilføjer vagtchefen.

Politiet har to mistænkte i forbindelse med knivstikkeriet.

LÆS OGSÅ: Seks knivstikkerier siden Lillejuleaften: Nu melder politiet ud

“To mænd blev set køre derfra på en knallert. De var iført sorte elefanthuer. Hvis der er nogen, der ved noget om dem, vil politiet meget gerne høre fra dem på telefon 114,” siger Lasse Michelsen.

Det var det ottende knivstikkeri på en uge i det storkøbenhavnske område.



ANDRE LÆSER OGSÅ