
Tirsdag aften fik politiet en anmeldelse om et knivstikkeri på Hans Tavsens Gade på Nørrebro.
En yngre mand var blevet stukket med kniv, og blev indbragt til Rigshospitalet i København til behandling for sine skader.

Tidligt onsdag morgen oplyser politiet, at den knivstukne mand, er død af sine skader i løbet af natten til onsdag.

Onsdag morgen er politiet stadig til stede i hele området omkring Hans Tavsens Gade og et stort område er fortsat afspærret med afspærringsbånd.
De pårørende til den dræbte er onsdag morgen, endnu ikke underrettet.



