Slagsmål på metrostation: Melding om mand med kniv

Onsdag aften er flere betjente rykket ud til Christianshavn Station, hvor de har fået melding om, et slagsmål mellem to personer. Anmelderen fortæller, at den ene har en kniv på sig.

Politiet har fundet frem til de to personer, hvor den ene nu er tilbageholdt. Men der er ingen meldinger om, at manden skulle have en kniv, fortæller vagtchefen hos Københavns Politi.

LIGE NU LÆSER ANDRE: 14-ÅRIG MISTEDE LIVET I RUTSJEBANE – NU BLIVER DEN FJERNET

“Vi er der ude og har fået fat i den mand, som anmelderen har beskrevet. Jeg har endnu ikke fået nogen tilbagemelding om, at han skulle have en kniv på sig”, fortæller vagtchefen.

Politiet er fortsat på stedet, men regner med at kunne forlade stationen indenfor kort tid.