Frakørsel på motorvej helt spærret: Giver massiv kø

Tirsdag morgen er der en del vragdele på kørebanen, og derfor er frakørsel 53 på Fynske Motorvej fra Middelfart mod Odense mellem Kildebjerg og <53> Odense V blevet spærret.

Vejdirektoratet opfordrer alle til at være forsigtige, når de kommer kørende ved frakørslen, da oprydningsarbejdet ikke er overstået endnu.

Grundet den spærrede afkørsel er mange bilister nødt til at finde en anden vej. Det giver massiv kø på strækningen og derfor skal bilisterne regne med forlænget rejsetid.