Han fortsætter på posten: Snedig rokade er stadig et emne

Der har længe været postyr omkring hvem der bliver Københavns nye overborgmester. Nu lader det til at en beslutning er truffet, omend det kun bliver for en kort bemærkning.

Det har været under vejs et stykke tid, men nu skulle den være god nok.

Der har ellers længe hersket en del tvivl omkring Lars Weiss (S), og om han egentligt havde i sinde at fortsætte som overborgmester.

Lars Weiss (S) har tænkt sig at holde ud og bliver på posten som overborgmester i København, det erfarer TV 2.

Så som det ser ud nu, så bliver han altså på posten frem til kommunalvalget i 2025.

Arkivfoto

Den endelige beslutning vil blive truffet i aften, når der afholdes møde for de københavnske socialdemokrater.

I samme ombæring forventes det at Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil blive valgt officielt, som ny spidskandidat til at varetage stillingen når Lars Weiss er færdig som fungerende overborgmester.

Der er få timer før deadline endnu ingen modkandidater til Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der vil stille op til posten som overborgmester i København.

Det oplyser Jan Salling Kristensen, der er formand for Socialdemokratiet i København, til Ekstra bladet.

Fristen for at melde sig som socialdemokratisk kandidat er klokken 12 onsdag.

Bliver set som en snedig rokade

Der er tidligere beskrevet, hvordan den hidtige overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), blev udpeget som ny social- og boligminister.

En post som hun altså overtog fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

På Presse-fotos.dk har vi tidligere dækket hvordan, at en hel del har kritiseret den snedige manøvre der har sendt Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i spidsen som kandidat. Selv mener hun ikke at der er nogen garanti for at hun bliver spidskandidat, eller sågar overborgmester ved valget.

Med deadlinde lige om hjørnet er det dog svært at se, at det ikke skulle blive tilfældet.

Lars Weiss (S) er i disse minutter og timer ved at ringe rundt til partifæller og politiske samarbejdspartnere på rådhuset for at meddele, at han gerne tager sig af overborgmesterposten indtil valget.

En presset statsminister

Politisk reporter og analytiker fra TV 2 Morten Nielsen, mener at statsminister, Mette Frederiksen, (S) nu kan ånde lettet op.

Det var fra starten Mette Frederiksens (S) beslutning at tage Sophie hæstorp Andersen (S) ind på ministerholdet, og i samme ombæring gøre Pernille Rosenkrantz-Theil til spidskandidat som overborgmester. Hvis Socialdemokratiet havde mistet deres magt ved den manøvre, så kunne det have været en politisk katastrofe.

Hvis hun vælges onsdag aften, skal hun forsøge at sikre Socialdemokratiet et bedre resultat ved kommunalvalget i 2025 end ved valget i 2021.

Ved ministerrokaden, som blev større end ventet, erkendte statsminister Mette Frederiksen (S), at partiet er udfordret i storbyerne.

‘Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet er udfordret i storbyerne. Vi har rigtig mange borgmesterposter. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for også at have efter næste kommunalvalg’.

Var det en vennetjeneste eller blot almindelig politik