‘Gå væk, luk døre og vinduer’: Kraftig tagbrand i svømmehal

Tidlig tirsdag morgen er brandvæsnet rykket ud til en brand i en svømmehal. Der er ild i taget og beredskabet har kaldt assistance til stedet.

Flere brandkøretøjer er ankommet til svømmehallen, hvor taget fortsat er i gang med at brænde. Derfor arbejdes der samtidig på at sikre, at branden ikke spreder sig.

Beredskabet oplyser på X, at man er fremme med indsatsleder, Skadestedsleder & fem indsatskøretøjer. Udover disse er der kaldt assistance og en anden brandstation står standby i tilfælde af, at branden skulle udvikle sig yderligere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skiver Nordjyllands Beredskab på X.

Branden i Svømmehallen Østre Alle, som ligger på Samsøgade i Aalborg, er brudt ud omkring klokken 8 og der er ikke tale om fare for personer i forbindelse med hændelsen.

Nordjyllands Politi opfordrer alle til at søge væk fra området. Bor du tæt på svømmehallen, skal du lukke døre, vinduer og ventilationsanlægget.

Samme dag er det oplyst, at en mand har mistet livet i en alvorlig arbejdsulykke, hvor en truck er faldet ned over ham. Trods intens indsats, har det ikke været muligt at redde mands liv.