Forsvundet på femte døgn: Nu melder politiet ud

En langvarig eftersøgning efter den 66-årige Ebbe fortsætter på femte døgn. Politiet melder tirsdag formiddag ud i sagen.

En massiv indsats er nu igang på femte døgn, hvor både redningshelikopter og hundepatruljer har været taget i brug.

Løbende har politiet blandt andet opfordret borgere til at kigge i skure og garager, hvor den savnede mand kunne have søgt ly.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den ellers så stille solskinsø har fået besøg af flere hundepatruljer fra Sjælland.

Der ledes nemlig i øjeblikket intenst efter den 66-årige Ebbe, der har været eftersøgt af politiet siden torsdag aften.

Han beskrives som værende dansk af udseende, slank og med gråt hår.

Den savnede mand er fra Østermarie, og er muligvis iført en blå dynjakke med hætte og taler ifølge politiet med bornholmsk dialekt.

Anmoder borgerne

Tirsdag formiddag har Bornholms Politi en melding til alle de behjælpelige borgere, der leder efter Ebbe.

“Vi anmoder om, at borgere i dag, tirsdag, afholder sig fra at søge i Østermarie-området, for at give politihundene de bedste muligheder for at arbejde.”

Sådan skriver politikredsen på det sociale medie X.

Hvis man ser Ebbe, eller hvis man har øvrige oplysninger i sagen, bedes man ringe til Bornholms Politi på telefon 56 90 14 48.

Du kan se et billede af Ebbe under linket.

Tirsdag formiddag er politiets efterforskere ankommet til flere adresser, hvor man er i gang med en politiaktion.