En 27-årig mand, der er ansat på en folkeskole i Rudersdal Kommune, er sigtet for at have voldtaget en mindreårig pige på skolens grund. Kommunen mistænker, at han kan have begået flere overgreb
For en uge siden blev en 27-årig mand varetægtsfængslet for voldtægt af en mindreårig elev på Søholmskolen i Birkerød.
En skole, som den 27-årige selv var ansat på, da voldtægten fandt sted.
Det skriver TV 2.
Ifølge sigtelsen skal voldtægten være sket på et ikke nærmere kendt tidspunkt inden sommeren 2022 på afdeling Bistrup.
Voldtægten skete på skolens grund, selv om den mindreårige pige sagde fra og prøvede at få ham til at stoppe. Den mindreårige pige er under 15 år.
Efter voldtægten skal den 27-årige ifølge sigtelsen have truet pige til tavshed, så hun ikke talte om overgrebet.
Hvis hun gjorde det, ville den 27-årige nemlig skade pigens familie.
SE OGSÅ: UNG MAND MISHANDLER HVALP: NU HAR POLITIET REAGERET
Borgmester Ann Sofie Orth fra de Konservative mener, at hændelsen er uhyggelig.
“Det er hæsligt. Jeg ved ikke hvilke ord, der dækker ordentligt. Det er hæsligt, det er skrækkeligt, det er uacceptabelt. Sådan noget må ikke ske, siger hun til TV 2.
Nordsjællands Politi bekræfter også over for mediet, at en efterforskning kører.